Dikt
Henrik Ibsens skrifter 2009
© Henrik Ibsens skrifter
Edering
Christian Janss (ansv.), Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger
Innsamling av materiale
Ståle Dingstad, Sverre Ingstad, Aina Nøding, Mette Witting
Kollasjonering og koding
Gry Berg, Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy, Nina Marie Evensen, Ingrid Falkenberg, Helene Grønlien, Åshild Haugsland, Ingunn Ims, Kari Kinn, Inger Marie Kjølstadmyr, Sigrid Larsson, Margit Sauar, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger, Gunnhild Wiggen, Mette Witting, Asbjørn Aarseth, Ingvald Aarstein
Kommentering
Vigdis Ystad (ansv.), Asbjørn Aarseth (ansv.), Thoralf Berg, Jørgen Fafner, Narve Fulsås, Karl Gervin, Nils Grinde, Dag Gundersen, Jan Ragnar Hagland, Arnbjørn Jakobsen, Egil Kraggerud, Kristoffer Kruken, Else Mundal, Erik Mørstad, Øyvind Norheim, Aina Nøding, Kristian Smidt, Olav Solberg, Stine Brenna Taugbøl, Per Øhrgaard, Maria Alnæs (manusred.), Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy (manusred.), Gaute M. Sortland (manusred.)
Ungdomsdrømme
a | | Hvad Tid er skjønnest? Er det Vaarens Dag | |
B | | Naar Duggen perler i den stille Morgen, | |
a | | Naar Lærken slaaer sit første Trilleslag | |
B | | Og ahner al den Lyst, som end
forborgen
| |
c | 5 | Bag Fremtidssløret ligger stille gjemt, | |
c | | Naar Vestenvinden har sin Harpe stemt | |
D | | Mens taus Naturen lytter for at høre | |
D | | Det Ord som fattes kun af Blomstens Øre? | |
| | |
a | | Dens Øre! Nei, dens Hjerte fatter det; | |
B | 10 | Thi Blomsterknoppen eier rige Kræfter, | |
a | | Og derfor stræber den for fri og let | |
B | | At kunne naae det Maal den higer efter, | |
c | | Og derfor sprænger den de trange Baand, | |
c | | Der slynges om dens lønligt skjulte Aand; | |
D | 15 | Ei er det for at prange mellem Vrimlen | |
D | | Men for at hæve Blikket frit mod Himlen. | |
| | |
a | |
Og denne Stræben er dens bedste Drøm; | |
B | | Hiin Kampens Tid er Blomstens gyldne Dage, | |
a | |
Da bølger i dens Barm en vældig Strøm | |
B | 20 | Af Fremtidshaab og Sjælesyner fage | |
c | | Da eier den en Verden i sit Bryst, | |
c | | Den stræber opad i sin Ungdomslyst | |
D | | Og lytter smilende paa spæde Stengel | |
D | | Til sagte Kvad fra Haabets stille Engel. | |
| | |
a | 25 | Hvor lykkeligt, hvis til en evig Blund | |
B | | Sig Blomstens opadvendte Øie lukked | |
a | | Og hvis den falmed i den samme Stund | |
B | | Den stod ved Maalet hvorfor den har sukket | |
c | | Thi da er jo dens Foraarsdag forbi, | |
c | 30 | Da har den kjæmpet sig for Lænken fri | |
D | | Og denne Sjelens Higen efter Frihed | |
D | | Er just til Livets sande Liv indviet!
| |
| | |
a | | Hvad gavned det om end en stakket Tid | |
B | | Du vegeterte efter Stridens Ende, | |
a | 35 | Du fandt jo Maalet, du har naaet did | |
B | | Nu kan du Himlen som dit Hjem gjenkjende; | |
c | | Hvad vil du mere? Vil du end engang | |
c | | Paany da nynne den forslidte Sang | |
D | | Hvi vil du atter tømme Lykkens Bæger, | |
D | 40 | Det er jo kun det første Drag der kvæger. | |
| | |
a | |
Du troer maaskee det er i Vintrens Ro | |
B | | At Lønnen for din Stræben er at vinde? | |
a | | Har Lykkens Træ du plantet for at bo | |
B | | I Skyggen som derunder er at finde? | |
c | 45 | O følte du ei tit en stille Lyst | |
c | | Og slog ei Hjertet voldsomt i dit Bryst | |
D | | Naar du stod bøiet imod Jordens Flade | |
D | | Og speided efter Spirens første Blade. | |
| | |
a | |
Naar Ørnen stiger paa sin høie Flugt | |
B | 50 | Og Jorden ligger blaalig fjernt dernede | |
a | | Mens Himlen hvælves over den saa smukt. | |
B | | Da spænder stolt den sine Vinger brede, | |
c | | Den stræber opad i det klare Blaa | |
c | | Mod «Stjernens» Hjem saalangt som den kan naae; | |
D | 55 | Men selve Maalet staaer ei for dens Øie | |
D | | Saa herligt som dens Stigen i det Høie. | |
| | |
a | | Ja følte Ørnen i sin Barm som du, | |
B | | Og eied den din Ungdoms kjække Higen, | |
a | | Forbande vilde den det samme Nu | |
B | 60 | Som førte den til Grændsen for dens Stigen | |
c | | Da vilde den fra Skyen stirre ned | |
c | | Med vemodsfulde Minder mod det Sted | |
D | |
Hvorfra den førstegang sin Vinge spændte | |
D | |
For af Erindringen sin Trøst at hente. | |
| | |
a | 65 |
Og vel dig, hvis du finder denne Trøst, | |
B | | Hvis du kan rette Blikket ned med Fatning | |
a | | Og hvis for Nuet og for al dets Brøst | |
B | | Du nøies kan med Mindet som Erstatning, | |
c | | Hvis du paany med stille Velbehag | |
c | 70 | Kan høre Mindeharpens fjerne Slag | |
D | | Og endnu eengang trylle Livets Gløden | |
D | | I Fortidsblomsten viet ind til Døden! | |
| | |
a | | Men vee, ifald du skuer Livets Grav | |
B | | I dine Drømmes skyggefulde Høie | |
a | 75 | Hvis Verden vorder dig et høstligt Hav | |
B | |
Naar Drømmens Sol er sjunken for dit Øie, | |
c | | Da blier det dunkelt i dig, og et Blink
| |
c | | Ifra det Svundne som et venligt Vink | |
D | | Du følge maa hvis ikke Livets Plage | |
D | 80 | Skal lade dig fortvivle og forsage. | |
| | |
a | |
I Livets Morgen er dit Hjerte rigt, | |
B | | Da eier du en Have fuld af Blommer | |
a | | Og Haabet hvisker som et venligt Digt | |
B | | Og lover dig en lys og glandsfuld Sommer, | |
c | 85 | Enhver din Drøm er jo en Rosenknop, | |
c | | Og vel dig hvis kun Een sig lukker op | |
D | | Og foldes ud og smiler dig imøde, | |
D | | Da har du Trøst for alle dine Døde! | |
| | |